Musik og ny teknologi

App’s, Computere, DJ’s og musik

Med den teknologiske udvikling er musik igen blevet moderniseret, og det gælder ikke blot de nye pop-musikkulturer, der i høj grad er elektronisk musik, som er elektronisk redigeret i digitale studier, men helt ned til de individuelle instrumenter, hvor nye materialer og teknikker giver ny lyd til gamle instrumenter. Kulfiber Celloen er en genopfindelse af et klassisk instrument, opfundet i 1400-tallet, men med kulfiber får man en langt kraftigere, og blødere lyd, der giver nyt liv til musik. Højteknologi møder genial musikkunst.

Alt musik produceres digitalt i dag og med en optagefunktion, hvor musik i bløde toner bliver til 0’er og 1-taller i megahertz højt tempo, bliver musikken noget anonym og let genkendelig. Udbredt brug af digitale lydmoduler, processorer og formater ved indspilning, gør musikken steril. For mange er oplevelsen ved musik selve det fysiske aspekt ved at gribe om et instrument, sætte en gammeldags LP-plade på en grammofon og lytte til en legendarisk optagelse fra 1960’ernes jazzhuse, eller bare det at drikke en kop kaffe til et stykke klassisk klarinetkoncert.

Så dilemmaet opstår, når ny musik skrives, komponeres og masseproduceres i et ultrahurtigt tempo. Det er ikke længere Wagner, der bruger flere år på at komponere en koncert i fire satser, nedskrevet med pen på nodepapir. Et musikstykke kan i dag opbygges digital i enhver computer, rykkes rundt, instrumenter sættes ind eller udskiftes, og man kan springe frem og tilbage i musikstykket lynhurtigt, hvilket giver musikeren en ny dimension at arbejde med. Musik skal produceres, afsættes på et marked, forhåbentlig nydes, og så er forbrugeren klar til næste, nyeste sang fra ynglings kunstneren. Går det kreative aspekt tabt?