Individuel og fælles

Musiksmag er så forskellig, at der næsten ikke er to, som kan blive helt enige, hvis de bare skal vælge de bedste ti numre, de kender. Der er altid delte meninger selv blandt dem, som er såkaldte specialister og ved alt om musik og om det, der har haft indflydelse på samfundstendenser og meget andet.

Det er en individuel oplevelse af musik, og ja der er mange numre, som mange vil have til fælles på deres liste, men der er ikke to som er ens.

Der er dog ikke noget, som kan bringe en gruppe mennesker sammen, som musik. Det er som om dem, der er til en koncert, nærmest får en kollektiv orgasme, når de numre, de helst vi høre, bliver spillet, og de sammen med sjælefrænder kan kaste sig ud i en ekstase, som du næsten ikke oplever andre steder.

Musik kan mere end det meste

Musikken kan være med til at bringe mennesker sammen på en særlig måde også mange år efter, du har været til en koncert sammen med gode venner. Det er faktisk sjovt, men det er faktisk ikke så sært igen, for der er ikke noget, der som musik kan frembringe minder. Det er faktisk sammen med dufte det, som er bedst til at frembringe minder og give dem nyt liv.

Musikken til vort liv, eller det, som også bliver kaldt dit livs soundtrack, er fyldt med minder. Gode og dårlige, men for mange er det også det, som er med til at holde os gående i et liv, som altid er fyldt med gode og dårlige stunder.

En ting er dog sikkert; at for rigtig mange er musik en meget vigtig del af livet, og det er noget, som kommer til at betyde alt for dem. Faktisk så meget, at de altid har musik kørende i bilen, derhjemme, på arbejdet, og når de slår græs. Deres pladesamling er betydelig, og de har altid lige et par numre eller 30, som du skal høre, når du kigger forbi. Det er en livslang passion, og selvom der kan være nogle gange, hvor den passion for musik kan blive lidt for meget, så er det også noget, som er smittende, og som faktisk kan gøre, at man lærer en del.

Det er for de fleste den musik, som man hørte i ungdomsårene, som er den bedste. Dengang hvor idolplakaterne fyldte på væggen, som var det tapet, og det var umuligt at se væggen inde bagved. Noget, som de fleste af os kan huske, vi har gjort, og det er noget, som vi griner af, når vores børn gør det samme i dag, for ja vi husker det, og nu indser vi pludselig, hvor grimt det er, men det er næppe noget, vi kan overbevise vore børn om, lige meget hvor meget vi prøver.