Musik til eksamenslæsning

Sidder du og sveder over studiebøgerne, fordi du snart skal til eksamen, så kan du få det lidt mere behageligt ved at lytte til musik. For de fleste er musik en slags lykkepille, som får os i bedre humør eller afstresser os. Det er nyttigt, når man læser til eksamen, at man kan koncentrere sig og måske også reducere den uro, man føler, hvis man er nervøs for at skulle til eksamen.

Hvilken slags musik skal du lytte til?

Det bestemmer du selv. Hvis du slapper af, når du lytter til pop, rockmusik eller hiphop, så kan du sagtens gøre det, hvis bare du kan koncentrere dig om læsningen. Derudover kan det anbefales at lytte til klassisk musik eller anden instrumental musik. Musikken skal selvfølgelig ikke virke forstyrrende, men derimod skabe en slags mentalt rum, hvor du kan koncentrere dig om at læse op til eksamen. Du kan lave en playliste, som du kan afspille, når du sikker og læser, så du ikke hele afbryder dig selv for at skifte musiknummer. Det gælder om at have nogle gode vaner og håndtere eksamensangsten, så man får mest muligt ud af læseferien og er så velforberedt som muligt til eksamen.

Musik mindsker eksamensangst

Hvis du lider af eksamensangst, så kan du fx lytte til meditationsmusik om aftenen, inden du går i seng. Der findes mange forskellige typer af meditationsmusik, og nogle meditationer kan også være guidede, dvs. at der er en stemme (en indtaler), som fortæller dig, hvad du skal visualisere, og hvordan du får en mere rolig vejrtrækning. På den måde kan du få en bedre nattesøvn, og du vil få mere overskud til din eksamen. Lidt nervøs skal man dog altid være, når man skal til eksamen, for adrenalinet får én til at være oppe på mærkerne.

groovy