Musikterapi: Sådan kan musik hjælpe dit mentale helbred

Musik er meget mere end bare underholdning. Det er et stærkt værktøj, der kan påvirke vores følelser, tanker og krop positivt. Musikterapi er en anerkendt behandlingsform, der bruger musikkens potentiale til at hjælpe mennesker med en række psykiske udfordringer. Lad os dykke ned i, hvordan musikterapi virker, og hvordan den kan bidrage til et sundere sind.

Hvad er musikterapi?

Musikterapi er en professionel sundhedsydelse, hvor musik bruges målrettet i en terapeutisk relation. Målet er at forbedre dit fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale liv. Ifølge American Music Therapy Association (AMTA) er musikterapi en evidensbaseret tilgang. Det betyder, at der er forskning, der understøtter dens virkning. Certificerede musikterapeuter bruger forskellige musikalske interventioner for at nå de mål, der er sat sammen med klienten.

Mere end bare at lytte

Musikterapi er ikke bare passiv lytning. Det kan involvere aktiv deltagelse som at synge, spille instrumenter, improvisere eller komponere musik. Terapien tilpasses altid den enkeltes behov og præferencer. Nogle gange bruges kendte sange, andre gange skabes musikken i nuet.

Musikkens fundament

Forskning, som den der er offentliggjort i Translational Psychiatry, viser, at musik påvirker os dybt på et biologisk plan. Fire nøgleelementer spiller en central rolle: tonalitet (hvordan vi opfatter toner), rytme (musikkens tidsmæssige puls), belønning (aktivering af hjernens belønningscentre) og socialitet (musikkens evne til at skabe forbindelse mellem mennesker). Disse elementer interagerer med vores hjerne og krop og skaber grundlaget for musikkens positive effekt.

Terapeutens rolle

Det terapeutiske forhold er afgørende i musikterapi. Gennem musikalsk samspil, ofte improviseret, skabes et trygt rum for udforskning og udtryk. Som British Association for Music Therapy (BAMT) forklarer, kan mange forskellige instrumenter og musikgenrer bruges. Det særlige ved musikterapi er, at du kan udtrykke dig på måder, der rækker ud over ord.

Et eksempel på en session

En musikterapisession kan variere meget. Forestil dig en ung kvinde med angst. Terapeuten starter måske med at lytte til kvindens yndlingsmusik for at skabe tryghed. Derefter kan de improvisere sammen på trommer, hvor kvinden kan udtrykke sin indre uro gennem rytmer. Senere kan de analysere teksten i en sang, der berører kvindens følelser, og tale om, hvordan hun kan bruge musikken til at håndtere sin angst i hverdagen.

Hvor og hvordan bruges musikterapi?

Musikterapi bruges i mange forskellige sammenhænge, for eksempel på hospitaler, i psykiatrien, på specialskoler, plejehjem og i fængsler. Musikterapeuter arbejder med mennesker i alle aldre og med mange forskellige behov. Musikterapi kan for eksempel hjælpe personer med angst, depression og PTSD. Det kan også være en støtte for personer med autisme og ADHD, samt demens. Musikterapi kan lindre smerter, for eksempel ved kræftbehandling, og hjælpe med genoptræning efter en hjerneskade. Endelig kan musikterapi være en hjælp for mennesker, der oplever sorg, tab, traumer eller lavt selvværd.

Forskellige metoder

Inden for musikterapi findes der mange forskellige tilgange. Sang er en udbredt metode, hvor man kan udtrykke følelser og forbedre vejrtrækningen. Ny dansk forskning fra Aarhus Universitet viser, at sang har en positiv effekt på vores mentale velbefindende. At spille på instrumenter er en anden metode, som kan forbedre motorik og give mulighed for selvudtryk. Funktionsinriktad musikterapi (FMT), som undersøges ved Mälardalens universitet, er et eksempel på dette, hvor man bruger musik og bevægelse til at forbedre funktionsevnen. Musiklytning bruges også til at vække minder og regulere følelser. Improvisation, som er en central del af musikterapeutuddannelsen ved Kungl. Musikhögskolan (KMH), giver mulighed for at udforske følelser og forbedre kommunikationen. At komponere, altså skabe sin egen musik, kan give en følelse af mestring.

Musikterapi og smerter

I Sörmland i Sverige tilbydes musikterapi, specifikt FMT-metoden, til personer med langvarige smerter. Pilotstudier har vist positive resultater for personer med stroke og Parkinsons, og nu undersøges effekten på langvarige smerter.

Forskningen bag

Musikterapi er ikke bare en kreativ aktivitet; det er en forskningsbaseret praksis. Der findes solid dokumentation for dens positive virkning. Musikbojen fremhæver forskning, der viser positive resultater for både fysisk og psykisk sundhed.

Hvad forskningen viser

Forskning viser, at musikterapi kan mindske angst og stress hos både børn og voksne i mange situationer, for eksempel ved operationer og kræftbehandling. Camber Children’s Mental Health og Karolinska Institutet (KI) har bidraget med vigtig viden på dette område. Musikterapi kan også forbedre humøret og mindske symptomer på depression, især når det kombineres med andre behandlinger. Verywell Mind rapporterer om studier, der bekræfter dette. Musikterapi kan forbedre social interaktion og kommunikation hos personer med autisme. Hos personer med skizofreni kan det mindske de negative symptomer, som for eksempel social tilbagetrækning, og forbedre den sociale funktion. For personer med demens kan musikterapi forbedre de kognitive funktioner og mindske uro. Desuden kan det styrke selvværdet, særligt hos unge, og hjælpe med at bearbejde sorg, tab og traumer.

Musik og mental sundhed i Danmark

I Danmark bliver musikkens og kulturens betydning for mental sundhed mere og mere anerkendt. Rapporten “Bedre vilkår for kultur og sundhed” fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed viser, hvordan musik og kultur integreres i sundhedsvæsenet og på det sociale område – og de positive effekter det har. Et studie fra Lunds Universitet har undersøgt forholdet mellem musikterapi og rytmik og fremhævet musikterapiens unikke rolle som behandlingsform.

Kultur på Recept

Rapporten fra Nationalt Center for Kunst og Mental Sundhed nævner “Kultur på Recept” som et eksempel. Her henvises borgere med stress, angst eller depression til kulturaktiviteter. Det kan for eksempel være sang, musik, billedkunst eller litteratur. Formålet er at forbedre borgernes trivsel og livskvalitet gennem kulturelle oplevelser. Musik indgår også i mange kommunale tilbud, for eksempel sanggrupper og musikværksteder. Derudover tilbyder kulturinstitutioner musikforløb for sårbare borgere, og foreninger bruger musik i aktiviteter for unge, ældre og mennesker med psykiske lidelser. Musik bruges også i socialpsykiatrien.

Musik i hverdagen for bedre mental sundhed

Udover musikterapi kan du også selv bruge musik aktivt i hverdagen for at forbedre dit mentale velbefindende. Lyt til musik, der gør dig glad og giver energi. Syng med på dine yndlingssange – det kan være en fantastisk måde at slippe følelserne løs på. Overvej at lære at spille et instrument. Det kan give en følelse af mestring og øge din koncentrationsevne. Gå til koncerter og del musikoplevelser med andre. Eller skab din egen playliste med musik, der hjælper dig med at slappe af, når du føler dig stresset.

Udfordringer og begrænsninger

Selvom musikterapi har vist mange positive resultater, er det vigtigt at nævne, at det ikke er en mirakelkur. Effekten af musikterapi kan variere fra person til person, og det er ikke altid den rette løsning for alle. Nogle kan opleve, at det er svært at åbne op for følelser gennem musik, mens andre måske ikke har adgang til en kvalificeret musikterapeut. Det er også vigtigt at huske, at musikterapi ofte er mest effektiv, når den kombineres med andre behandlingsformer, for eksempel medicin eller samtaleterapi.

Vejen frem

Musikterapi er ikke en universalløsning, men det er en effektiv metode, der kan have stor positiv indvirkning på mental sundhed. Musik kan være en værdifuld ressource, uanset om man kæmper med en psykisk lidelse eller blot ønsker at forbedre sin livskvalitet. Ved at udforske musikkens potentiale, enten gennem professionel terapi eller ved at integrere musik mere i hverdagen, kan man opleve øget velvære, bedre selvudtryk og større livsglæde.

Få mere at vide

Hvis du er interesseret i musikterapi, kan du tale med din læge eller en anden sundhedsperson, som kan henvise dig. Du kan også selv finde en certificeret musikterapeut. Her er et par links, hvor du kan finde mere information: American Music Therapy Association (AMTA) og Musikbojen.