Når musikken rykker i kroppen
Man bruger ofte udtrykket, at når først musikken spiller, bemærker man ikke de små fejltagelser i festen, begivenheden, præsentationen. Og hvem har ikke prøvet at give sig helt hen til musikkens betagende rytme og komposition og slet ikke huske, hvad det egentlig var, man var i gang med? Musik har en magisk indvirkning på vores hjerne, og vi kan blive opstemte, utrygge, glade, forvirrede eller eftertænksomme, når først musikken spiller. Man tillægger forskellige genrer egenskaber forbundet med ens humør – en god blues eller jazz melodi kan sætte en i en vemodig stemning, der stadig giver lyst til at svinge med foden, og en god gang rock- and roll, som man måske ellers ikke hører kan være det helt rigtige til en solskinsdag ud i det blå i bilen, med alle vinduer nede og højt humør med vennerne. Vi skråler med på 90-ernes popmuzak i værste disco-stil, når vi mødes til før- eller efterfest med gymnasievennerne, Bamses Venner er helt fantastiske til grillfesten i sommerhuset, ligesom en ballade eller stille nummer er rart at svinge rundt til på det mørke dansegulv, sidst på aftenen, og musikken giver os glæde og en oplevelse vi sent glemmer.